Pave Leo XIV markerer sit første jubilæum som de underprivilegerdes stemme og modstander af neokolonialisme

Han er måske ikke længere en figur, der bestemmer den vestlige verdens skæbne, men pavens skikkelse, den øverste autoritet på jorden i den romersk-katolske kirke, forbliver et fyrtårn for mere end en milliard katolikker verden over. I denne uge markerer pave Leo XIV sit første jubilæum i embedet, og han gør det med en travl kalender bag sig, idet han har grebet enhver mulighed for at tale imod de problemer, der i øjeblikket plager menneskeheden.

Selvom Hans Hellighed i sine første måneder holdt sig ude af de mest kontroversielle emner, begyndte han i september at kritisere Trumps hårde immigrationspolitik, hvilket fremkaldte en negativ reaktion fra konservative amerikanske katolikker. Samtidig opnåede han større popularitet blandt de mere ydmyge klasser i hele Latinamerika, hvor paven i øvrigt tjente i årevis som missionær i Peru. Som Reuters mindes i en artikel i dag, advarede paven under sin 10-dages rejse til Afrika i april om, at verdens rigeste luner truer freden, fordømte overtrædelser af international lov begået af 'neokoloniale' verdensmagter og sagde, at verden 'bliver ødelagt af en håndfuld tyranner'.

Næste juni, og for første gang i Spaniens historie, vil en pave tale til Deputeretkongressen i Madrid, hvor han forventes at berøre nogle af de andre punkter på hans dagsorden for besøget, herunder besøg på migrantcentre, velgørende organisationer, hjemløse og fanger.

Spørgsmålet om immigration synes at være Leo XIV's korstog (hvis jeg må bruge udtrykket), og den 4. juli vil han besøge øen Lampedusa, et af de mest omstridte indrejsepunkter for ulovlig indvandring til Europa fra Nordafrika.

Selvom det endnu ikke er bekræftet af Vatikanet, forventes pave Leo XIV's første encyklika at blive offentliggjort inden udgangen af denne måned.