Når man kaster et blik på Marvel Cinematic Universe, er der efterhånden en hel del løse ender, som endnu mangler at blive bundet sammen - og en betragtelig del af dem stammer fra en af de mest polariserende film i det udvidede MCU, nemlig Eternals. Lige fra Harry Styles' pludselige optræden som Thanos' bror, introduktionen af dommeren Arishem og det gigantiske Celestial-lig, der stikker op af Jorden, til præsentationen og den tilsyneladende totale tilsidesættelse af selve Eternals-karaktererne, er der en stribe uforløste plottråde, vi tilsyneladende aldrig får en fortsættelse på.
Og den skæbne ser nu for alvor også ud til at ramme Kit Haringtons MCU-rolle som Dane Whitman. Figuren blev introduceret i Eternals, og det tyder ikke på, at Marvel Studios har den store interesse i at lade ham udvikle sig til den sværdsvingende Black Knight med det berygtede Ebony Blade. Det afslører Harington selv i et interview med Movieweb.
"I mean I'd love to. I don't think there's any plan to. I hate to break it to you but I think he's a wicked character. There's a part of him that... that whole Ebony Blade stuff, where the more he kills the worse he gets, the more addicted. I think he's such a great parable of addiction
And I think he's someone who starts good, goes bad. I think he's great. But we'll see. I don't know if there's any plan."
Dermed tyder alt på, at endnu en karakter bliver fejet ind under gulvtæppet af Marvel. Skuffer det dig, eller havde du alligevel afskrevet figuren?
Kit Harington tror ikke han vender tilbage til MCU
Originalquelle: www.gamereactor.dk →