Som du måske allerede ved, så befinder forbrugerelektronikken sig i en regulær krise lige nu, hvor storindkøb af komponenter til udbyggelsen af datacentre verden over, har efterladt et strukket marked, hvor det er svært at bygge noget lige så billigt som tidligere.
De højere priser passeres videre til forbrugeren, og det kommer måske til at ramme det kommende Steam Frame VR headset endnu hårdere end Steam Machine. Som NotebookCheck noterer i et nu slettet stream fra Valve insider Tyler McVicker, så lader han til at have fået nys om, at Frame bliver meget, meget dyrt.
Om ikke andet sagde McVicker i streamet, at det vil blive dyrere, og måske sågar "meget" dyrere end Steam Machine, der koster omtrent $1100.
Om hvorvidt dette faktisk passer er endnu svært at sige, men McVicker betragtes som en nogenlunde troværdig kilde.
Steam Frame står måske til at blive endnu dyrere end Steam Machine
Originalquelle: www.gamereactor.dk →